Logo of Huddersfield

Fodboldrejser til Huddersfield

Ta' med på en fodboldrejse til Huddersfield Town F.C. i byen Huddersfield & omegn. Stadionet John Smith's Stadium har plads til 24.500 tilskuere. Klubben ligger i den 2. bedste engelske række kaldet Championship. Byen Huddersfield & omegn har med cirka 150.000 indbyggere en masse spændende seværdigheder, attraktioner og steder at opleve.

Stadion

John Smith's Stadium

Nuværende turnering

Fodboldrejser til Huddersfield – Huddersfield Town F.C.

En kort køretur fra Leeds finder du byen, Huddersfield der er en mellemstor by med godt 150.000 indbyggere og en historie der især begyndte da industrien kom til Yorkshire. I 1908 opstod det der skulle blive byens fodboldstolthed fremadrettet. Huddersfield Town spiller i dag i The Championship og har hjemmebane på Kirklees Stadium, der har en kapacitet på 24.500 tilskuere. Tager du på fodboldrejse til Huddersfield er du tæt på Leeds, Manchester og Sheffield samt de to nationalparker, Peak District og Yorkshire Dales, der begge er blandt de mest naturskønne områder i England.

Fra mesterskaber til bølgegang i divisionerne

Huddersfield Towns historie tager os fra de højeste tinder af succes med klubbens tre mesterskaber der faldt på stribe fra 1924 til 1926, og gjorde den til den første engelske klub der opnåede dette. Senere fik klubben også legendariske Bill Shankly som manager i fire år før han rykkede til Liverpool og senere opnåede nærmest helgenstatus i kystbyen.

Siden skulle det dog gå rigtig galt i Huddersfield og det var ikke mange fodboldoplevelser som klubbens fans fik 1970’erne hvor klubben efter noget der kunne betegnes som frit fald til sidst at endte i den fjerdebedste fodboldrække. Her var der lidt mere succes og i løbet af 1980’erne kravlede klubben ganske langsomt tilbage mod toppen, men både i 1990’erne og i 00’erne blev klubbens opture erstattet med nedture hvilket gjorde klubben til lidt af et elevatorhold som var mere kendt for svingende præstationer end for fodboldoplevelser på banen.

Nyere tid og kampen for at nå toppen

Frem mod midten af 00’erne nåede klubben endnu et lavpunkt da det blev til et ophold i den fjerdebedste fodboldrække for første gang i næsten 30 år, men det blev også begyndelsen på en længere optur der skulle bringe klubben tilbage til toppen. Over de næste 13 år skulle klubben rykke op hele tre gange og på ny være at finde i Premier League, en position de ikke havde haft siden midten af 1970’erne. Mens klubben ikke har været på fodboldrejser ude på kontinentet, kan man næsten beskrive klubbens comeback som en rejse gennem en stor del af det engelske fodboldsystem.

I dag er Huddersfield Town F.C. at finde i den lavere halvdel af The Championship, men klubben har bevist at den er i stand til at rykke sig langt og spille med i toppen af engelsk fodbold. Der er derfor rig mulighed for store fodboldoplevelser hvis en af dine fodboldrejser går mod Yorkshire og Huddersfield. Husk også at du let kan kombinere dit ophold i byen med besøg i Sheffield eller Manchester, hvis du da ikke føler dig mere hjemme i skøn natur som du kan finde i de to nationalparker nord og syd for byen.

Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350
Registreret i rejsegarantifonden Nummer: 3350