til Aberdeen FC

Ta' med på en fodboldrejse til Aberdeen FC i byen Aberdeen & omegn. Stadionet Pittodrie Stadium har plads til 20.866 tilskuere. Klubben ligger i den bedste skotske række kaldet Premiership (Scottish). Byen Aberdeen & omegn har med cirka 200.000 indbyggere en masse spændende seværdigheder, attraktioner og steder at opleve.
Nuværende turnering:
Pokalskabet:
4 x skotsk mester + 7 x skotsk pokalvinder
Nuværende danskere:
Ingen
Stadion navn:
Pittodrie Stadium
Stadion byggeår:
1899
Stadion kapacitet:
20.866
Stadion rekord:
45,061

Fodboldrejser til Aberdeen – Aberdeen F.C.

Aberdeen er en havne- og industriby på den smukke skotske østkyst nord for hovedstaden Edinburgh og tæt på Storbritanniens største nationalpark, The Cairngorms. Fodboldklubben er kendt for en meget succesfuld periode under Sir Alex Ferguson i perioden før han drog videre til Manchester United. Klubben, der i dag betegnes som en top 3 klub, spiller sine hjemmekampe på Pittodrie Stadium der har plads til 20.866 tilskuere. Foruden fodboldklubben byder byen på flere teatre, en madscene med stor diversitet og gode shoppingmuligheder. Trænger du til at komme ud af byen så besøg nationalparken Cairngorms der er hjemsted for fem af de seks højeste bjergtoppe i Storbritannien.

Når man rykker op, hvorfor så rykke ned?

Den nordskotske klub blev grundlagt i 1903 og rykkede op i den bedste skotske fodboldrække to år senere i 1905. Siden dengang er Aberdeen F.C aldrig rykket ud af ligaen og klubbens historie er fuld af store bedrifter, både nationalt og internationalt. At klubben har spillet i den bedste række i over 115 år er ganske unikt, men klubbens meget succesfulde periode i 1980’erne er uden tvivl det som klubben huskes bedst for.

I 1978 kom en relativt ukendt manager til Aberdeen i form af Alex Ferguson. Han skulle starte en mindre revolution i klubben som dog allerede havde et mesterskab og nogle triumfer i de skotske cupturneringer, men det skulle blive til meget, meget mere. Fra 1978 og de næste syv år skulle den skotske klub næsten gå fra triumf til triumf. Mesterskaberne under Ferguson kom i 1980, 1984 og 1985, mens det også blev til en række andenpladser. I de skotske cupturneringer var der også fin succes med hele fem triumfer. Højdepunktet for klubben var dog uden tvivl da klubben som det første og eneste hold nogensinde stod som vindere i en europæisk fodboldturnering. Klubbens fans var ellevilde for at booke fodboldrejser til storkampene i UEFA Cup Winners Cup 1983 mod FC Sion, Dinamo Tirana og polske Lech Poznan. Interessen var dog størst for fodboldrejser til den første af finalekampene mod det tyske storhold F.C Bayern München. Klubben vandt turneringen efter en samlet 3-2 sejr over tyskerne.

Nutiden og fremtiden for Aberdeens fodboldstolthed

Siden Aberdeen sluttede sæsonen af som nummer to i 2018, er det kun blevet til 4. pladser, lige udenfor de pladser der for alvor er sjove. Indtil 2018 havde klubben en fantastisk periode med konstante andenpladser og tætte kampe med Celtic F.C om mesterskaberne. Klubben jagter nu igen de europæiske pladser og muligheden for at vise sig frem på den europæiske scene. Skal du være med når klubben indleder jagten på Europa og inviterer til fodboldoplevelser på det historiske Pittodrie stadium, så spørg os om mulighederne.

trustpilot

Vi har mere end 130 anmeldelser 
med scoren 4.8 ud af 5.0

REJSEGARANTIFONDEN

Registreret i Rejsegarantifonden
med medlemsnummer 3350

FORSIKRING​ER

Forsikring mod Corona & kamp-
forskydning inkluderet i alle pakker

KOMPLETTE PAKKER

Færdige, komplette og nøje 
udvalgte fodboldpakkerejser
envelopephone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram